Indlevelse, faglighed og samarbejde.
Hos SkanCode brænder vi for at løse IT-faglige udfordringer og skabe smarte værktøjer til hverdagen i din virksomhed – i samspil med dig.
Vi tror på, at vejen til succes er brolagt med indlevelse, faglighed og samarbejde.
Når vi møder din virksomhed, medbringer vi både vores ekspertviden om stregkoder og vores evne til at sætte os ind i lige præcis din situation. Løsninger skabt gennem dialog og sparring giver overskud på bundlinjen. Det viser vores erfaring
Vi har mere end 25 års branche-erfaring og har hjulpet over 1500 virksomheder inden for et bredt udsnit af brancher. Vi har f.eks. arbejdet med logistikselskabet DANX, smykkevirksomheden PILGRIM og Orkla Care. Det har lært os, at de bedste løsninger skabes i samarbejde med vores kunder.
“Det, jeg holder allermest af, er at komme ud til en kunde og hjælpe dem ved at forene deres viden om virksomheden med min faglighed inden for stregkoder og IT.”
– Jens Peder, direktør / ejer
Med udgangspunkt i netop faglighed og en positiv samarbejds-ånd, har vi også løbende kontakt direkte til vores producenter.
På den måde holder vi hele tiden vi vores viden opdateret. Samtidig sikrer den tætte kontakt optimal adgang til support, når vores egen viden ikke slår til. Vi sælger kun hardware fra udvalgte producenter, som har bevist, at de lever op til denne standard.
Er du interesseret i at finde smarte løsninger til din virksomhed sammen med os, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende og opklarende snak.
Vi står klar til at hjælpe, uanset om du har et rendyrket behov for at anskaffe hardware eller søger en IT-løsning udviklet til din specifikke situation.
Vi har bred erfaring med at integrere stregkodeløsninger med eksisterende programmer, men tilbyder også at lave komplette skræddersyede løsninger. Vi benytter en cloud-baseret platform, som gør det let tilgængeligt og brugervenligt at overskue selv store mængder data. Løsningerne bliver nøje tilpasset til det konkrete behov. Dyk ned i vores kundehistorier eller lad dig inspirere af eksempler på apps, vi har lavet for andre virksomheder.
Du finder desuden et udsnit af vores hardware-sortiment i webshoppen
Helt afhængigt af, hvor selvkørende du er på IT-fronten, kan vi hjælpe med at konfigurere og installere udstyret, så det udnyttes optimalt. Målet er at samarbejde på det niveau, som passer til dig og din virksomhed.