Orkla Care bruger SkanCode som sparringspartner og leverandør
IT-afdelingen hos Orkla Care Danmark har de seneste år gennemgået en rivende udvikling. Cederroth blev i 2015 en del af Orkla koncernen, og kort efter fusionen skulle nye IT-systemer implementeres som følge af regulativer med krav om fuld sporbarhed af lægemidler ved hjælp af serialisering.

Erfaring med datafangst blev afgørende
Brugen af stregkodeteknologi har været et centralt element i de nye systemer, og Orkla Care Danmark valgte SkanCode som leverandør og sparringspartner i processen.
Orkla Care besidder selv store kompetencer omkring de interne IT-systemer og var således primært på udkig efter en leverandør med erfaring og spidskompetencer indenfor datafangst.
Erik Østergaard, IT Manager hos Orkla Care Danmark fortæller:
Stregkodeproduktion, sporbarhed og robuste scannere til de processer, der binder produktion og logistik sammen.
"Samarbejdet med SkanCode er en fornøjelse, de kommer altid med gode input til både løsninger og alternativer hvis det er muligt. Hjælpen er altid kun et opkald væk, og deres viden om produkterne er enorm - derfor er de en perfekt sparringspartner for os."
Software og scannere til præcis stregkodehåndtering
SkanCode har i forbindelse med projektet hjulpet dels med styringen af stregkodeproduktionen og dels med håndscannere til logistik-processen.

Bartender Automation fra Seagull Scientific
Et på en gang avanceret og brugervenligt software til design, integration og styring af stregkodeproduktion. Med Bartender kontrolleres design og printere på tværs af produktion og logistik.

Zebra DS3678
Zebra DS3678 er en ultra robust, trådløs 2D-stregkodescanner udviklet til krævende miljøer inden for produktion og logistik. Den aflæser hurtigt og præcist både små, store og vanskelige stregkoder. Den robuste konstruktion og stabile trådløse forbindelse gør DS3678 til et driftssikkert værktøj i Orkla Cares daglige arbejdsgange.
Stregkodeteknologi understøtter de nye krav til serialisering og registrering.
Design og printere kan styres på tværs af både produktion og logistik.
Robuste 2D-scannere giver effektiv aflæsning af både små og store koder.
En del af Orkla ASA
Orkla Care repræsenterer 19% af Orklas samlede omsætning af mærkevarer, og er organiseret i seks forskellige forretningsenheder.
Orkla Care Danmark er et datterselskab, som står for salg og markedsføring af produkter fra Orkla Health, Orkla Home & Personal Care samt Orkla Wound Care.
Orkla Care Danmark har en ledende position inden for helsekost, sportsernæring, mundpleje og sårpleje, og sælger blandt andet følgende varemærker: UniKalk, Livol, Pikasol, Futura, Longo Vital, Møllers, Maxim, Gerimax, Jordan, Salvequick og Vivag.
Orkla Care er en del af den norske koncern Orkla ASA.
Læs mere om Orkla Care: klik her...
