skip to Main Content

Brugervenlighed blev nøglen til overblik.

Rengøringsvognen er for rengøringsassistenten, hvad værktøjskassen er for håndværkeren – uden den kan arbejdet ikke udføres. Med mere end 400 ansatte som deles om 200 rengøringsvogne i 3-holdsskift er det en logistisk udfordring at holde effektivt styr på det hele. Samtidig medfører det faktum, at rengøringsvognen ikke er personlig, at nogle medarbejdere ikke udviser den omhu som de automatisk ville, hvis rengøringsvognen var personlig.

På den baggrund henvendte rengøringsleder Martin Thorvaldsen sig til SkanCode.

”Vi havde tidligere forsøgt os med et standardsystem, som vi desværre måtte kassere – det var helt enkelt ikke brugervenligt nok. Det tog for lang tid, at registrere vognene ind og ud, hvilket medførte, at systemet ikke blev brugt. Jeg var derfor på udkig efter en leverandør som kunne sætte sig ind i vores virkelighed – nogen der kunne skræddersy en løsning til vores behov.”  – Martin Thorvaldsen.

Afklarende møde onsite

Under det første afklarende besøg i kælderen, hvor rengøringsdepotet hører hjemme, fik SkanCode et godt indblik i de faktiske forhold. På det opfølgende møde ugen efter kunne SkanCode derfor komme med et konkret oplæg, som ville passe ind i de fysiske rammer:

2 vægterminaler med tilhørende håndscannere, som skulle placeres strategisk rigtigt:

  • 1 terminal v/ udgangen fra depotet, hvor medarbejderen starter dagen.
  • 1 terminal v/ indgangen til depotet, hvor vognen afleveres efter dagens arbejde.

Medarbejderen registrerer hurtigt ind/ud med håndscanneren: Scan medarbejderkort – Scan Vogn.

 

På væg-terminalerne kører et program med enkel brugerflade, som tydeligt viser om scanningerne går godt. Systemet er samtidig lavet så medarbejderen på skærmen kan se, hvis der er fælles-beskeder og lignende. Rengøringsassistenten skal ikke betjene selve vægterminalen, men blot scanne. Det bidrager til stor brugervenlighed og højt tempo.

Fortrykte etiketter til vogne

Rent stregkodemæssigt leverer SkanCode fortrykte slidstærke labels til alle rengøringsvognene med klare unikke løbenumre. Hospitalets eksisterende medarbejderkort har allerede stregkoder som bruges til den personlige ID.

Registreringerne opsamles i en central database, så ledelsen altid kan se f.eks. hvilke vogne som ikke er kommet retur fra dagen før, hvilken vogn den enkelte assistent har benyttet eller hvem der. Løsningen er forberedt til at kunne udvides og tilpasses når behovet opstår.

”SkanCode har leveret en løsning som fungerer 100% efter hensigten. Den er brugervenlig og har givet den ønskede effekt. Medarbejderne har nu langt større omhu for deres vigtigste værktøj, rengøringsvognen.” – Martin Thorvaldsen.

Løsningen til Herlev Hospital er 100% udviklet af SkanCode. Hvis du er interesseret i at høre mere om løsningen eller har spørgsmål til App-udvikling er du velkommen til at kontakte Jens Peder Bach Jensen (jp@skancode.dk) .

Læs mere om SkanCode´s App-udvikling: Klik her…  

Skal vi også hjælpe dig?
Så kontakt Jens Peder:

jp@skancode.dk
72 22 02 11

Close search

Cart

Back To Top