"Hvor langt rækker den?" ”Hvor langt rækker den?” Sådan lyder en af de klassiske og…

Stregkodescanner guide: Sådan vælger du den rigtige løsning
En stregkodescanner kan gøre en stor forskel i din virksomhed – især når det gælder hastighed, fejlreduktion og overblik.
Men hvilken stregkodescanner skal du vælge?
I denne guide får du:
-
✓
Hvad er en stregkodescanner? -
✓
Overblik over de forskellige typer stregkodescannere -
✓
Forskellen på 1D og 2D scanning -
✓
Hvornår du skal vælge håndscanner vs håndterminal? -
✓
En konkret guide til at vælge den rigtige løsning

Hvad er en stregkodescanner?
En stregkodescanner er en enhed, der aflæser stregkoder og omdanner dem til data, som kan bruges direkte i jeres systemer – fx til lagerstyring, logistik, detailhandel og i sundhedssektoren.
Sådan fungerer en stregkodescanner
Når du scanner en stregkode, udsender scanneren lys, typisk laser eller LED, som reflekteres tilbage fra koden. De lyse og mørke felter reflekterer lyset forskelligt, og det bliver omsat til data, som sendes videre til fx et lager- eller økonomisystem.
Formålet er simpelt:
At erstatte manuel indtastning med hurtig og præcis dataregistrering.
At erstatte manuel indtastning med hurtig og præcis dataregistrering.
Det betyder:
- Færre fejl i registrering
- Hurtigere arbejdsgange
- Bedre overblik over varer og data
Men ikke alle stregkodescannere fungerer ens – og det er her, forskellen mellem 1D og 2D bliver afgørende for dit valg.
1D vs. 2D stregkodescannere: kend forskellen
Det er vigtigt at forstå forskellen mellem 1D og 2D stregkoder, da det har betydning for, hvilken type stregkodescanner I har brug for.
1D stregkodescannere
1D scannere bruges til at aflæse det, man typisk betragter som “standard stregkoder” – altså lineære koder med streger og mellemrum.
Det gælder bl.a. EAN-13, UPC, Code 39 og Code 128, som ofte bruges til produkter i detailhandel og simple registreringsopgaver.
- Kan kun læse 1D stregkoder
- Velegnet til simple og faste arbejdsgange
- Koden skal vende korrekt for at kunne aflæses
- Typisk billigere end 2D scannere
2D stregkodescannere
2D scannere kan aflæse både 1D og 2D koder – herunder QR-koder og Data Matrix, som består af små firkanter i et mønster.
De er mere fleksible i brug og egner sig til opgaver, hvor der stilles større krav til hastighed, ergonomi og datatyper.
- Kan læse både 1D og 2D koder
- Aflæser koder uanset hvordan de vender
- Velegnet til lager, produktion og sporbarhed
- Fremtidssikret løsning, hvis behovet ændrer sig
Vælg 1D hvis:
- I kun scanner almindelige stregkoder
- I arbejder med simple og faste arbejdsgange
- I ikke har behov for QR-koder eller ekstra data
Vælg 2D hvis:
- I skal scanne QR-koder eller andre 2D koder
- I arbejder med lager, logistik eller produktion
- I vil fremtidssikre jeres løsning
Hvilken stregkodescanner skal du vælge?
Valget afhænger af, hvordan scanneren skal bruges i virksomheden.
Til lager og logistik
En trådløs håndscanner eller håndterminal til lager er ofte det bedste valg, da medarbejdere har brug for at bevæge sig frit mellem reoler og lokationer.
Til opgaver som varemodtagelse, pluk og pak samt lageroptælling vælger mange fx en håndterminal som Zebra TC22 til lettere lageropgaver eller en mere robust løsning som Newland MT93 til større lager- og logistikmiljøer.
Hvis arbejdet foregår på farten eller på tværs af lokationer, kan det være en fordel at vælge en enhed med SIM-kort (cellular), så I ikke er afhængige af WiFi.
Her er det fx forskellen på Zebra TC22 og Zebra TC27, hvor TC27 understøtter 5G/eSIM, mens TC22 er WiFi-only.
Modeller som Newland MT93 leveres med cellular som standard og er derfor oplagte til mobile arbejdsgange.
Se vores udvalg af håndterminaler til lager og logistik.
Til detailhandel og butik
I detailhandel og butik er behovet ofte todelt – både hurtig scanning ved kassen og fleksibilitet til lageropgaver.
Til opgaver som lageroptælling, varemodtagelse og intern flytning af varer kan en håndterminal være en stor fordel. Her vælger mange fx en Zebra TC22, som er velegnet til detail og lettere lageropgaver, eller en Newland MT93, der er en mere robust løsning til scanning og dataopsamling.
I mange butikker bruges håndterminaler som supplement til håndscannere for at optimere lagerstyring og vareflow.
Til produktion
I produktionsmiljøer er der ofte behov for robuste stregkodescannere, der kan tåle støv, fugt og hårde arbejdsforhold. Her er det vigtigt at vælge en enhed med den rette IP-certificering og beskyttelse.
Det kan også være værd at være opmærksom på, om tilbehør som cover, handstrap og skærmbeskyttelse medfølger – eller skal tilkøbes separat – da det har stor betydning for holdbarhed og levetid.
I mange tilfælde vil en robust håndterminal eller 2D håndscanner være det bedste valg, da de kan håndtere både scanning og dataregistrering direkte i systemet.
Til sundhedssektoren, hospitaler og klinikker
I sundhedssektoren er præcision og sikkerhed altafgørende. Stregkodescannere bruges til patientidentifikation, medicinadministration samt sporing af udstyr og prøver.
Her er der ofte behov for pålidelige 2D scannere, der kan aflæse koder hurtigt og korrekt – også fra fx patientarmbånd eller medicinemballage.
I mange lægehuse og klinikker, fx fysioterapeuter og kiropraktorer, bruges der typisk en fastmonteret scanner eller bordscanner til aflæsning af sygesikringskort. Her ser man ofte modeller som fx Newland FR27.
Det stiller samtidig krav til hygiejne og holdbarhed, hvor desinficerbare og robuste enheder er en fordel.
Typer af stregkodescannere: Find den rigtige for jer
Markedet byder på flere typer stregkodescannere, som hver især er designet til forskellige arbejdsopgaver og miljøer.
Kablede håndscannere
Kablede håndscannere er en stabil og driftssikker løsning, der typisk tilsluttes via USB. I nogle tilfælde bruges også seriel forbindelse, RS232, som stadig findes i ældre eller specialiserede systemer.
En kablet håndscanner egner sig især til stationære arbejdspladser som kasseområder, pakkestationer og kontorarbejde.
Fordelen er en stabil forbindelse uden behov for opladning. De fungerer typisk som plug-and-play, så de er nemme at tage i brug uden installation af drivere.
Populære modeller i denne kategori:
- Newland HR23 — en hurtig og pålidelig 2D scanner til USB, der giver rigtig meget for pengene. Et godt valg til daglig brug på kontor eller pakkestation.
- Zebra DS2208-SR inkl. smartstand — populær 2D håndscanner til butik og lignende, leveres med USB-kabel og smartstand til håndfri scanning.
- Zebra DS3608 — ultra robust kablet 2D scanner, droptestet til 2,4 m og IP67-godkendt. Velegnet til krævende opgaver i lager og industri.
Trådløse håndscannere
En trådløs stregkodescanner giver stor bevægelsesfrihed, så medarbejdere nemt kan scanne varer på et lager, i en butik eller på hospitaler uden at være begrænset af kabler.
De er særligt velegnede i miljøer, hvor medarbejdere bevæger sig rundt og ikke er bundet til én fast arbejdsstation.
Det gør trådløse håndscannere og lommescannere med Bluetooth til et oplagt valg i virksomheder, hvor mobilitet og fleksibilitet er afgørende.
Populære modeller i denne kategori:
- Zebra DS2278-SR — trådløs 2D håndscanner med lang batteritid og høj præcision. Perfekt til POS, butik og lager — kan scanne både 1D og 2D koder trådløst.
- Newland HR33BT — ny generation af trådløs håndscanner med høj ydeevne og robust design til krævende miljøer. Lang batterilevetid og holdbar konstruktion.
- Zebra DS3678 — ultra robust og vandtæt trådløs 2D scanner til dem der vil have den bedste kvalitet. Velegnet til hårde arbejdsmiljøer.
Bordscannere
Bordscannere, også kendt som fastmonterede scannere, er designet til at stå fast på en disk eller et bord, hvilket frigiver hænderne til at håndtere varerne.
De er særligt velegnede i travle miljøer som supermarkeder, apoteker og pakkestationer, hvor der scannes mange varer hurtigt og effektivt – typisk uden at man aktivt skal trykke på en scanner.
Fordelen er en hurtig og brugervenlig scanning i faste arbejdsgange, hvor scanneren altid er klar til brug.
En af de mest anvendte modeller er Newland FR27 — en kompakt og pålidelig bordscanner der ses i mange lægeklinikker, hos fysioterapeuter og kiropraktorer, hvor den bruges til hurtig aflæsning af sygesikringskort. Den tilsluttes via USB og er nem at tage i brug.
Håndterminaler og mobile computere
En håndterminal er en mere avanceret løsning end en traditionel stregkodescanner. Den kombinerer scanning med den moderne teknologi fra en smartphone, typisk baseret på Android, som i dag er standarden inden for håndterminaler.
De er særligt velegnede til opgaver, hvor der både skal scannes og registreres data – fx på lager, i produktion eller ved serviceopgaver. Her arbejder medarbejdere direkte i en app på enheden uden at være afhængige af en separat computer.
Fordelen er, at data registreres og behandles med det samme og kan sendes direkte til jeres ERP- eller WMS-system i realtid.
Populære modeller i denne kategori:
- Newland MT93 — stabil og robust håndterminal med cellular som standard. Et oplagt valg til mobile arbejdsgange på lager og i logistik, hvor man ikke kan være afhængig af WiFi.
- Zebra TC22 — pålidelig og brugervenlig håndterminal til lettere lageropgaver og detail. WiFi-only model der egner sig godt til indendørs brug.
- Unitech EA660 — konkurrencedygtig håndterminal med smartphone-design og brugervenlighed i fokus. Fyldt med nyeste specifikationer til en attraktiv pris.
Derudover kan håndterminaler tilpasses med skræddersyede løsninger. Hos SkanCode udvikler vi bl.a. applikationer, hvor scanning og registrering foregår via en app på håndterminalen, mens data og overblik håndteres i et webinterface.
Løsningerne kan integreres med eksisterende systemer eller fungere som selvstændige løsninger – alt efter jeres behov og arbejdsgange.
I praksis har denne type løsning allerede skabt markante resultater hos vores kunder. Til El Recycling lavede vi en skræddersyet løsning som reducerede manuelle processer og skabte en besparelse på over 180 arbejdstimer om måneden – samtidig med at fejl er elimineret.
Væsentlige forskelle mellem håndscanner og håndterminal
| Funktioner | Stregkodescanner (håndscanner) | Håndterminal |
|---|---|---|
| Primær funktion | Aflæse stregkoder | Aflæse koder, køre apps |
| Styresystem | Nej | Android |
| Skærm | Oftest ingen | Ja, ofte touchscreen |
| Databehandling | Sender data til vært | Behandler data lokalt |
| Anvendelse | Simple scanningsopgaver | Kompleks dataopsamling |
| Batteri | Lille eller ingen ved kablet scanner | Kraftigt batteri med lang driftstid |
Wearables og professionelle tablets
Udover traditionelle scannere findes der også wearables, som er scannere, der bæres på kroppen – fx på hånden eller fingeren.
De er særligt velegnede til opgaver, hvor medarbejdere har brug for at have begge hænder frie, fx ved plukning og pakning på lager. Det kan øge både effektivitet og ergonomi i det daglige arbejde.
Et godt eksempel fra Newlands wearable-serie er kombinationen af Newland WD1 og Newland WD2:
- Newland WD1 er et smartwatch-lignende ur, der bæres på håndleddet og fungerer som den centrale enhed. Det leveres som komplet kit med urrem, USB-C kabel, beskyttelsesetui og EU-adapter, og kan parres med WD2 for at tilkoble en professionel scanner.
- Newland WD2 er en fingerscanner der bæres på hånden via en triggerhandske og kobles til WD1. Den giver fri scanning uden at skulle holde en enhed i hånden — perfekt til pluk og pak eller andre opgaver hvor begge hænder skal være frie.
De to enheder kan købes samlet i en WD1 + WD2 testpakke, hvis I vil afprøve løsningen i praksis inden I investerer i flere enheder.
Professionelle tablets er robuste tablets med integreret scanner, som er designet til krævende miljøer, hvor en almindelig tablet ikke er tilstrækkelig.
De bruges ofte af fx serviceteknikere, ledere på farten eller i produktion, hvor der er behov for både overblik, registrering og mobilitet i én enhed – uden at gå på kompromis med holdbarheden.
Typiske fejl og hvordan SkanCode forebygger dem
Vi ser ofte, at virksomheder investerer i en stregkodescanner, der ikke passer til deres behov – eller ikke får det fulde udbytte af deres løsning.
Her er nogle af de mest typiske faldgruber, og hvordan vi hjælper jer med at undgå dem.
Valg af forkert scannertype
At vælge en 1D scanner, når 2D scanning er nødvendig – eller en kablet model, når der er behov for trådløs frihed.
Vi rådgiver jer i valget og tager udgangspunkt i jeres arbejdsgange, så I får den rigtige stregkodescanner til jeres behov og miljø.
Mangel på integration
Stregkodescannere, der ikke taler sammen med eksisterende systemer, skaber dobbeltarbejde og fejl i dataregistreringen.
Vi hjælper med at sikre, at jeres løsning kan integreres med jeres ERP- eller WMS-system, så data flyder korrekt og effektivt i hverdagen.
Ingen support eller vedligehold
Nedetid som følge af defekt udstyr kan hurtigt blive dyrt.
Som autoriseret servicepartner for bl.a. Newland og TSC tilbyder vi support, reparation og vedligeholdelse af både stregkodescannere, håndterminaler og labelprintere.
Vi tilbyder forskellige serviceniveauer via vores supportaftaler, så jeres udstyr altid er driftsklart og nedetid minimeres i hverdagen.
Har I mange enheder i brug, kan central administration via MDM, Mobile Device Management, være en stor fordel. Her tilbyder Newland fx værktøjet Ndevor, som gør det muligt at styre, opdatere og overvåge håndterminaler centralt.
Vi hjælper også med opsætning og drift af MDM-løsninger, hvis I ønsker en mere effektiv og skalerbar håndtering af jeres enheder.
Utilstrækkelig software
Uden den rette software kan selv den bedste stregkodescanner være ineffektiv.
Vi udvikler løsninger til håndterminaler og mobile computere, hvor data registreres via en app og håndteres i et webinterface, så I får mest muligt ud af jeres arbejdsgange.
Ved at tage højde for jeres behov fra start kan I spare både tid, penge og frustrationer – og sikre en løsning, der faktisk understøtter jeres daglige arbejde.
Hvad koster en stregkodescanner?
Prisen på en stregkodescanner afhænger af, hvilken type enhed I har brug for, og hvordan den skal bruges i jeres hverdag.
Der er stor forskel på en simpel håndscanner og en avanceret håndterminal, og valget afhænger typisk af jeres arbejdsgange, behov for mobilitet og krav til funktioner.
I praksis afhænger prisen ofte af:
- Hvor mange enheder I skal bruge
- Om det er håndscannere eller håndterminaler
- Krav til robusthed og arbejdsmiljø
- Om enhederne skal være trådløse eller med mobilnetværk (cellular)
Derfor er der sjældent én fast pris på en samlet løsning – den bliver typisk tilpasset jeres behov og arbejdsgange.
Har I behov for mere end bare hardware, kan vi også hjælpe med at tilpasse eller udvikle software, så jeres stregkodescannere spiller sammen med jeres eksisterende systemer.
Er I i tvivl om, hvad I har brug for, hjælper vi gerne med at afdække jeres behov og finde den rigtige løsning.
Guide til valg af den rigtige stregkodescanner
At vælge den rigtige stregkodescanner handler i bund og grund om at matche jeres behov med den rigtige løsning. Her er en enkel måde at gribe det an på:
1. Identificer jeres behov
Hvilke typer stregkoder skal I scanne – 1D eller 2D?
Hvor skal scanneren bruges – lager, detailhandel, produktion eller kontor?
Hvor mobil skal løsningen være – kablet, trådløs eller håndterminal?
Hvor robust skal den være i forhold til jeres arbejdsmiljø?
2. Overvej software og integration
Skal løsningen integreres med jeres eksisterende systemer, fx ERP, WMS eller POS?
Har I brug for en løsning, hvor data registreres direkte via en app på en håndterminal?
3. Tænk i samlet økonomi
Se ikke kun på hardware, men også på software, support og vedligeholdelse. Det giver et mere realistisk billede af den samlede investering.
4. Test i praksis
Hvis muligt, test udstyret i jeres eget miljø. Det giver den bedste fornemmelse af, hvad der fungerer i hverdagen.
5. Få sparring
Med den rette rådgivning kan I undgå fejlinvesteringer og sikre en løsning, der passer til jeres arbejdsgange fra start.
Hos SkanCode hjælper vi dagligt virksomheder med at finde og implementere den rigtige løsning – uanset om behovet er simpelt eller komplekst.
Er du i tvivl om, hvilken stregkodescanner der passer til jeres behov?
Kontakt SkanCode for en uforpligtende snak – vi hjælper jer med at finde den rigtige løsning ud fra jeres arbejdsgange, systemer og miljø.
Ofte stillede spørgsmål om stregkodescannere
Hvad er forskellen på en stregkodescanner og en stregkodelæser?
Ingen – begreberne bruges synonymt.
Kan alle scannere læse QR-koder?
Nej, kun 2D scannere.
Hvad skal jeg vælge til lager?
Typisk trådløs håndscanner eller håndterminal.
Hvornår skal jeg vælge håndterminal?
Når I både skal scanne og registrere data.
Kan det integreres med vores systemer?
Ja, i langt de fleste tilfælde.
Hvad koster en løsning?
Prisen afhænger af enhedstype, antal, robusthed, mobilitet og eventuelle behov for software eller integration.
Er du i tvivl? Vi hjælper jer gerne med at finde den rigtige løsning.