Lind Holding bruger SkanCode både som leverandør og sparringspartner
IT afdelingen i Lind Holding har det fælles ansvar for drift af IT på tværs af alle 3 selskaber i koncernen: danlind as, LINDS AS og Linie Kemi A/S.
Aktiviteterne i de 3 selskaber omfatter så forskellige områder som:
- udvikling af kemiske produkter
- produktion af vaske- og rengøringsmidler
- handelsvirksomhed med 25.000 varenumre, som sælges og leveres direkte til både private og erhverv.
Med i alt ca 350 ansatte i koncernen samt produktions- og lagerfaciliteter i både Holstebro, Hammel og Vildbjerg er IT udfordringerne mange og varierede.
Derfor lægger Koncern IT-Chef Lars Dons stor vægt på at benytte leverandører som kan mere end blot levere papkasser. De skal have viden om deres specialområde, så de også kan fungere som en sparringspartner når små og store udfordringer opstår i dagligdagen.
Alle selskaberne under Lind holding benytter stregkoder i stort omfang. Dels i produktionen og dels i forbindelse med lagerstyringen, hvor det spiller en meget central rolle. Lind Holding har valgt SkanCode som deres leverandør af stregkodescannere og etiketprintere.
”Vi er meget glade for samarbejdet med SkanCode. Nårvi vælger leverandører, er et vigtigt kriterie, at de yder os den samme gode service, som vi gerne vil yde vores kunder. SkanCode er altid villige til at hjælpe med de tekniske udfordringer, store som små, hvilket betyder meget da det er drift kritisk hvis vores labelprintere eller scannere ikke fungerer.” siger IT Koncernchef, Lars Dons
Om Lind Holding
Lind Holding ApS består af følgende virksomheder: danlind as, LINDS AS og Linie Kemi A/S.
danlind er en af de største producenter af vaske- og rengøringsmidler i Danmark. De producerer og distribuerer både spraytørret pulver, tabletter samt flydende produkter.Deres kunder er multinationale selskaber, supermarkedskæder og institutionelle kunder i både Europa og Mellemøsten.
Website: danlind as
LINDS AS er en handelsvirksomhed, der primært beskæftiger sig med salg af handelsvarer til danske landbrug. Med mere end 25.000 varenumre har LINDS et bredt og alsidigt produktsortiment, der spænder lige fra fodertilskud og såsæd over til beklædning, el-artikler, kontorartikler og dagligvarer til husholdningen.
I dag har LINDS en salgsstyrke på 30 sælgere, der besøger kunder i alle dele af Danmark. De tilbyder individuel kundeservicering til alle kunder bl.a. i form af personlige kundebesøg samt mulighed for at handle direkte via internettet.
LINDS domicil ligger i Vildbjerg mellem Herning og Holstebro. Herfra foregår alt distribution med egne lastbiler – direkte til kundernes døre.
Website: LINDS AS
Linie Kemi A/S er en serviceminded kemi-virksomhed, som siden 1992 har specialiseret sig i udvikling og salg af kvalitetsprodukter til drift og vedligehold af bygninger og udearealer. Vores produkter er udviklet til det professionelle marked, og den høje kvalitet sikrer vores kunder stor effektivitet i deres daglige arbejde.
Vi servicerer boligforeninger, institutioner, industrivirksomheder m.m. i hele Danmark samt i Grønland. Vores store faglige viden, kombineret med vores engagerede medarbejdere, sikrer, at vi altid finder den løsning, som passer bedst til vores kunders behov. Vi fungerer både som sparringspartner og problemløser, og vores faglige konsulenter kommer gerne og hjælper vores kunder med at løse konkrete opgaver.
Linie Kemi A/S har en salgsstyrke på 10 sælgere, der besøger kunder i hele Danmark.
Website: Linie Kemi A/S