skip to Main Content

End-to-end-aftale hjælper med vækst i hele EU

Logistikselskabet DANX har sammen med SkanCode indgået en langsigtet end-to-end-aftale på drift af PDA’er, der sikrer et optimalt arbejdsflow lige fra finans- og IT-afdeling til den enkelte vognmand. SkanCode sørger bl.a. for levering og klargøring af PDA’er, all-risk service og SIM kort i hele EU.

“Vi giver ansvaret til SkanCode. De laver det, de er bedst til. Så kan vi lave det, vi er bedst til. Og det er jeg sikker på er sådan, man får succes”.

-Simon Heerup Endresen, Project Manager i DANX

DANX - Scanner Fra SkanCode

For english subtitles, please click here…

Elementer i aftalen
Den nye end-to-end aftale adresserer de stigende udfordringer, DANX har oplevet i takt med deres vækst. Konkret rummer aftalen blandt andet:

  • Udskiftning af +500 gamle PDA’er 
  • WEB-portal, hvor alle aktive PDA’er  nemt administreres.  
  • SIM-kort med data i hele EU 
  • All-risk service aftale med dækning i hele EU
  • Leasing med rammeaftale
  • Subleasing til partnere
  • Skift til NDEVOR som MDM-værktøj
  • “Klar til brug”-service
  • Automatiske påmindelser når PDA’er skal udskiftes

Udfordringen: partnervognmænd i hele EU
Tidligere tog administrationen af PDA’er tid og ressourcer fra DANX’ egentlige kerneopgaver. Da selskabet opererer i hele Europa med mange forskellige partnere, var det at formidle og supportere PDA’er samt administrere de tilhørende SIM-kort-abonnementer en krævende opgave. Det trak på både Contract Managers, finans- og IT-afdeling samt skabte flaskehalse til frustration for brugere og partnere.

Løsningen: administrationsportal, 100% klargøring og smidig leasing
Aftalen med SkanCode betyder, at DANX har fået adgang til en administrationsportal med flere niveauer af brugeradgang. Portalen giver ledelsen og finansafdelingen det fulde overblik og gør det samtidig enkelt for afdelinger samt partnere at lave supplerende bestillinger. Den enkelte partnervognmand får desuden sin helt egen adgang, hvor han bl.a. kan overskue egne enheder og chauffører. Indbygget i systemet er også en smart automatiseret beskedservice. Når PDA’erne nærmer sig tidspunktet, hvor de skal udskiftes, tikker der automatisk en påmindelse ind til brugeren: “Tid til at returnere og bestille nyt”. Derudover får IT-afdelingen også frigivet en masse tid, idet SkanCode står for at klargøre og distribuere PDA’erne direkte.

For at gøre samarbejdet særligt smidigt, har SkanCode formidlet en rammeaftale om leasing hos 3stepIT, som blandt andet giver DANX mulighed for at sublease til sine partnere. Denne del af aftalen gør det nemmere at skalere op når behov og muligheder opstår og bidrager samtidig til en grønnere profil, da 3stepIT klargør og gensælger 9 ud af 10 enheder efter endt leasing.

Vejen dertil: kommunikation og åbenhed
Samarbejdet mellem DANX og SkanCode startede i 2019 og drejede sig i første omgang om en udskiftning af alle selskabets PDA’er. Siden er samarbejdet vokset og antallet af PDA’er steget. I foråret 2023 blev aftalen udvidet til en end-to-end-aftale, hvor SkanCode er blevet endnu mere central som samarbejdspartner.

”Vi har løbende haft en rigtig god og åben dialog omkring vores behov som virksomhed, og de udfordringer vi har haft internt mht. at administrere og servicere PDA’er. Det er netop den gode kommunikation og åbenhed, der har ført til den her end-to-end-aftale.”
Simon Heerup Endresen, Project Manager DANX

 

Hardware – valget faldt igen på Newland 

DANX har benyttet PDA’er fra Newland til deres vognmænd siden 2019. Processen op til den nye aftale var et naturligt tidspunkt at genoverveje valget af hardware, men det lå hurtigt klart, at man ønskede at fortsætte med Newland. Konkret er valget denne gang faldet på Newlands topmodel, MT9555 Kambur Pro. Nogle af de vigtigste grunde:

  • Fremtidssikker : kraftig processor og rigeligt med hukommelse
  • Brugeroplevelse : let, slankt design og stor tydelig skærm på 6,1 tommer
  • Driftssikkerhed: lang batteritid og skærm med fabriksmonteret panserglas
  • Scanning : 2D megapixel imager med lasersigte, der understøtter 1D og 2D
  • Administration : Newland’s MDM værktøj NDEVOR inkluderet

En af de store økonomiske gevinster DANX sikrer sig med aftalen er skiftet til at anvende NDEVOR fra Newland som MDM – et værktøj der er inkluderet i prisen på PDA’en. Tidligere har man benyttet et andet licensbaseret MDM system, men grundige tests viste, at NDEVOR på de grundlæggende funktioner fuldt opfylder behovet til den daglige drift. Ud over besparelsen på den årlige MDM licens, spares der nu også tid på bl.a. en hurtigere afvikling ved fjern-undervisning samt fuld serienummersporing.

Om DANX A/S

DANX er et af Europas førende in-night logistikselskaber. Selskabet er specialiseret i natdistribution af reservedele, og har en garanteret rettidig leveringssikkerhed på 99 pct.

Læs mere om DANX: Klik her…

Læs mere om SkanCodes pakkeløsning til Transport: Klik her…

Skal vi også hjælpe dig?
Så kontakt Jens Peder:

jp@skancode.dk
72 22 02 11

Close search

Cart

Back To Top