End-to-end-aftale hjælper med vækst i hele EU
Logistikselskabet DANX har sammen med SkanCode indgået en langsigtet end-to-end-aftale på drift af PDA’er, der sikrer et optimalt arbejdsflow lige fra finans- og IT-afdeling til den enkelte vognmand. SkanCode sørger bl.a. for levering og klargøring af PDA’er, all-risk service og SIM kort i hele EU. n central del af aftalen er DANX' nye MDM løsning – NDEVOR fra Newland – der giver fuld administration og sporing af alle PDA'er i én samlet portal.
Vi giver ansvaret til SkanCode. De laver det, de er bedst til. Så kan vi lave det, vi er bedst til. Og det er jeg sikker på er sådan, man får succes.

For english subtitles, please click here…
En aftale der samler drift, service, leasing og administration
Den nye end-to-end aftale adresserer de stigende udfordringer, DANX har oplevet i takt med deres vækst. Konkret rummer aftalen blandt andet:
Udskiftning af +500 gamle PDA’er
WEB-portal, hvor alle aktive PDA’er nemt administreres
SIM-kort med data i hele EU
All-risk service aftale med dækning i hele EU
Leasing med rammeaftale og subleasing til partnere
Skift til NDEVOR som MDM-værktøj
“Klar til brug”-service
Automatiske påmindelser når PDA’er skal udskiftes
Et samlet flow fra økonomi og IT til den enkelte vognmand
Partnervognmænd i hele EU krævede et enklere setup
Tidligere tog administrationen af PDA’er tid og ressourcer fra DANX’ egentlige kerneopgaver. Da selskabet opererer i hele Europa med mange forskellige partnere, var det at formidle og supportere PDA’er samt administrere de tilhørende SIM-kort-abonnementer en krævende opgave. Det trak på både Contract Managers, finans- og IT-afdeling samt skabte flaskehalse til frustration for brugere og partnere.
Aftalen med SkanCode betyder, at DANX har fået adgang til en administrationsportal med flere niveauer af brugeradgang. Portalen giver ledelsen og finansafdelingen det fulde overblik og gør det samtidig enkelt for afdelinger samt partnere at lave supplerende bestillinger.
Ledelse, finans, afdelinger, partnere og vognmænd kan få adgang på relevante niveauer.
Når PDA’erne nærmer sig udskiftning, sendes beskeden: “Tid til at returnere og bestille nyt”.
SkanCode klargør og distribuerer PDA’erne direkte, så IT-afdelingen får frigivet tid.
For at gøre samarbejdet særligt smidigt, har SkanCode formidlet en rammeaftale om leasing hos 3stepIT, som blandt andet giver DANX mulighed for at sublease til sine partnere. Denne del af aftalen gør det nemmere at skalere op når behov og muligheder opstår og bidrager samtidig til en grønnere profil, da 3stepIT klargør og gensælger 9 ud af 10 enheder efter endt leasing.
Kommunikation og åbenhed blev grundlaget for aftalen
Samarbejdet mellem DANX og SkanCode startede i 2019 og drejede sig i første omgang om en udskiftning af alle selskabets PDA’er. Siden er samarbejdet vokset og antallet af PDA’er steget. I foråret 2023 blev aftalen udvidet til en end-to-end-aftale, hvor SkanCode er blevet endnu mere central som samarbejdspartner.
Vi har løbende haft en rigtig god og åben dialog omkring vores behov som virksomhed, og de udfordringer vi har haft internt mht. at administrere og servicere PDA’er. Det er netop den gode kommunikation og åbenhed, der har ført til den her end-to-end-aftale.



Valget faldt igen på Newland
DANX har benyttet PDA’er fra Newland til deres vognmænd siden 2019. Processen op til den nye aftale var et naturligt tidspunkt at genoverveje valget af hardware, men det lå hurtigt klart, at man ønskede at fortsætte med Newland. Konkret er valget denne gang faldet på Newlands topmodel, MT9555 Kambur Pro.
- 1Fremtidssikker: kraftig processor og rigeligt med hukommelse.
- 2Brugeroplevelse: let, slankt design og stor tydelig skærm på 6,1 tommer.
- 3Driftssikkerhed: lang batteritid og skærm med fabriksmonteret panserglas.
- 4Scanning: 2D megapixel imager med lasersigte, der understøtter 1D og 2D.
- 5Administration: Newland’s MDM værktøj NDEVOR inkluderet.
NDEVOR som MDM løsning
En af de store økonomiske gevinster DANX sikrer sig med aftalen er skiftet til at anvende NDEVOR fra Newland som MDM – et værktøj der er inkluderet i prisen på PDA’en. Tidligere har man benyttet et andet licensbaseret MDM system, men grundige tests viste, at NDEVOR på de grundlæggende funktioner fuldt opfylder behovet til den daglige drift. Ud over besparelsen på den årlige MDM licens, spares der nu også tid på bl.a. en hurtigere afvikling ved fjern-undervisning samt fuld serienummersporing.
Europæisk in-night logistik med høj leveringssikkerhed
DANX er et af Europas førende in-night logistikselskaber. Selskabet er specialiseret i natdistribution af reservedele, og har en garanteret rettidig leveringssikkerhed på 99 pct.

Skal vi også hjælpe dig?
Så kontakt Jens Peder:
72 22 02 11
