Skip to content
Case

Driftssikker printerløsning til affaldsbeholdere

Vognmandsfirmaet M. Larsen, som i dag er en del af Remondis gruppen, har igennem flere år haft kontrakt med Københavns Kommune som ansvarlig for styringen af affaldscontainere og skraldespande.

Med udgangspunkt i deres afdelinger i Dragør og Glostrup står de således for opstilling, nedtagning og løbende eftersyn af mange tusinde beholdere.

M. Larsen Vognmandsfirma logo
Remondis logo
Ekstra pres på labelproduktionen

En printerløsning der skulle holde driften kørende

Københavns Kommune besluttede i 2016 at indføre affaldssortering, hvilket betød, at der skulle udrulles nye affaldsbeholdere til bioaffald til alle husstande i Københavns Kommune.

Da alle beholdere bliver opmærket med specielle etiketter med ID og kommunens logo, ville der komme ekstraordinært pres på produktionen af labels i en periode.

De eksisterende printere var dybt integreret med selve IT-systemet, men de havde mange år på bagen og var ikke længere stabile i drift. Derfor søgte M. Larsen en driftssikker printerløsning til affaldsbeholdere, der både var mere brugervenlig og samtidig kunne implementeres uden ændringer i IT-systemet.

Valget faldt på TSC-printere fra SkanCode

TTP-2610MT passede ind uden ændringer i IT-systemet

Valget faldt på nye TSC printere fra SkanCode. TTP-2610MT kunne tilpasses IT-systemet og fungerede direkte med de eksisterende etiketter og farvebånd.

TSC TTP-2610MT anvendt i driftssikker printerløsning til affaldsbeholdere

Vi ønskede en printerløsning, som var driftssikker og det har vi fået. De nye printere har fungeret efter hensigten og driften er blevet holdt i gang uden nedbrud. SkanCode servicerer printerne en gang årligt og de har i det hele taget været professionelle i hele forløbet.

TSC TTP-2610MT

Robust industriprinter til brede labels

TTP-2610MT er en robust industriprinter, der kan printe på ruller med en bredde op til 6” (15 cm). Intelligent styring af printhovedet sikrer flotte udskrifter og stregkoder ved hvert eneste print.

Printeren emulerer bl.a. Zebra Printer Language og betjenes nemt på en 4.3” touchskærm. Den er tilgængelig med både 200dpi og 300dpi.

Op til 6” bredde

Kan håndtere labels på ruller med en bredde op til 15 cm.

Stabile print

Intelligent styring af printhovedet sikrer flotte stregkoder.

Nem betjening

4.3” touchskærm gør printeren mere brugervenlig i hverdagen.

200dpi / 300dpi

Printeren er tilgængelig i begge opløsninger efter behov.

Om M. Larsen A/S

Fra lokal vognmand til en del af Remondis

Siden etableringen som lokal vognmand tilbage i 1947 er M. Larsen vokset til at være blandt de største i Danmark med næsten 450 biler og over 800 ansatte.

Virksomheden er vokset meget i de senere år og blev i 2018 en del af den tyske familieejede virksomhed REMONDIS A/S, der er en af verdens største virksomheder indenfor transport, affalds- og genbrugsløsninger.

I løbet af sommeren 2018 får M. Larsen derfor en ny indpakning i form af nyt navn og logo – og bliver dermed en del af en stærk global virksomhed.

Larsens – og dermed også REMONDIS A/S’ – største kernekompetence i dag, er den samme som i 1947, nemlig affald. Størstedelen af bilerne og de ansatte beskæftiger sig med håndtering af indsamlingsordninger, både for private og offentlige kunder.

Læs mere om M. Larsen: klik her…

Skal vi også hjælpe dig?
Så kontakt Jens Peder:

jp@skancode.dk

72 22 02 11

Jens-Peder Bach Jensen Direktør SkanCode
Kurv
Back To Top