Effektiv lageroptælling og fuld varekontrol hos Fayard A/S med løsninger fra SkanCode
"Det hele er blevet meget nemmere og hurtigere ift. vores flow i hverdagen her hos Fayard, både når vi skal tælle, samt når vi ekspederer kunder via terminalerne"


Nem og effektiv lageroptælling med NemStatus
Med NemStatus kan Fayard gennemføre lageroptællinger langt hurtigere end tidligere. Løsningen giver et enkelt og brugervenligt flow, hvor lagermedarbejderne kan optælle direkte på håndterminaler - uden papir, fejlrisiko eller manuelle mellemled.
Når alt er talt op, kan den optællingsansvarlige hurtigt se eventuelle differencer - både totalt og nede i detaljerne. Det er f.eks. tydeligt at se, hvem der har optalt hvad, hvor og hvornår. Det gør det nemt at gennemføre kontroller, verificere differencer og få afsluttet optællingen.
Scannerløsning med NFC-login og fuld sporbarhed
Når en vare udleveres, scannes to NFC-kort: medarbejderen der udleverer varen og medarbejderen der modtager varen.
På den måde registrerer systemet entydigt begge parter i transaktionen. Samtidig registreres projektnummer og afdeling, så omkostninger automatisk fordeles korrekt.
Medarbejderne kan registrere udlevering og modtagelse uden manuelle mellemled.
Historikfunktionen gør det nemt at opdage, analysere og følge op på usædvanlige forbrugsmønstre eller større afvigelser.

Mærkbare forbedringer i den daglige drift
Implementeringen af SkanCodes løsninger har skabt mærkbare forbedringer i Fayards daglige arbejdsgange. Resultaterne ses både i det praktiske arbejde på lageret og i den overordnede logistikstyring.
De nye arbejdsgange har ikke kun effektiviseret interne processer - de har også øget kvaliteten i Fayards service og skabt en mere transparent og fleksibel hverdag for medarbejderne.
- Hurtigere og mere præcis lageroptælling
- Bedre overblik over udleverede varer
- Mindre administration og færre fejl
- Et effektivt og sikkert flow, som skaber værdi i hele organisationen
"Det er naturligvis en ny procedure vi/mine folk har skullet vænne os til, men den tid vi sparer og den fleksibilitet vi har nu i vores flow, er en win/win for os. Der har været lidt små justeringer, men Rom blev ikke bygget på en dag - og med god dialog og kommunikation har vi løst det på bedste vis."
Et familieejet skibsværft med mere end 100 års knowhow
Fayard A/S er et familieejet skibsværft, grundlagt i 1916 og i dag blandt Nordeuropas førende inden for skibsreparation, vedligehold og ombygning.
Fayard har base ved Odense Fjord og råder over moderne faciliteter med fire tørdokke og kapacitet til selv de største fartøjer. Virksomheden bygger på stolte håndværkstraditioner kombineret med effektiv planlægning og hurtig eksekvering - altid med fokus på sikkerhed, kvalitet og rettidig levering.
Med et erfarent team og mere end 100 års knowhow servicerer Fayard alt fra containerskibe og tankere til offshore- og krydstogtfartøjer. Kunderne kommer fra hele Europa - og de vælger Fayard for den stabile drift, den tekniske kompetence og den personlige tilgang.
Læs mere om Fayard A/S: Klik her...
