“Vi sparer tid med Zebra TC8000”

Universal Robots sparer tid med Zebra TC8000

Universal Robots oplever i disse år stor succes med salget af deres unikke produkt: Samarbejdende industrielle robotarme. Et produkt der både bidrager til markante effektiviseringer samt forbedret ergonomi.

På den baggrund er det måske ikke så underligt, at netop de har valgt den mest effektive og mest ergonomisk korrekte håndterminal på markedet: Zebra TC8000.

Universal Robots benytter håndterminalerne på deres lager, hvor alle lagerflytninger registreres online i programmet Dynamics Anywhere – et webbaseret interface til mobile enheder.

Universal Robots valgte efter en grundig test, at skifte deres ”gamle” MC9190. Terminalerne var ikke udtjente, men efter testen blev det vurderet, at effektiviseringerne ved at skifte til TC8000 var så store, at en udskiftning blev foretaget straks.

 

Lars Filstrup, Group IT Manager hos Universal Robots fortæller:

Efter vi har sat de nye TC8000 i drift har vi oplevet en markant større brugertilfredshed, og de nye terminaler er hurtige og stabile i drift, hvilket har reduceret antallet af fejlskanninger på lageret.

En anden gevinst er, at IT-afdelingen har langt mindre support på TC8000 end tilfældet var med de gamle terminaler.

SkanCode har været en super sparringspartner for os i hele forløbet med at teste, udvælge og implementere de nye terminaler, så også på den front er vi rigtigt godt tilfredse”  afrunder Lars Filstrup.

Universal Robots benytter SkanCode som fast leverandør og sparringspartner indenfor stregkodescannere og labelprint.

 

 

 

Om Universal Robots A/S

Universalt Robots A/S med hovedsæde i Odense er en del af Teradyne Inc., som globalt beskæftiger ca 3.800 medarbejdere.

Universal Robots er en virksomhed i kraftig vækst – noget der kan aflæses i det årlige resultat for 2016 , der viste en omsætning på 662 mio. kr. og et overskud på 92 mio. kr. før skat. Universal Robots fortsætter dermed sin hurtige fremgang verden over med en vækstrate på 62% fra 2015 til 2016.

Universal Robots tror på, at samarbejdende robotteknologi med fordel kan bruges inden for alle områder i opgavebaserede virksomheder – uanset størrelse.

Deres robotarme er avancerede værktøjer, der kan bruges af produktionsmedarbejdere på alle niveauer som en hjælp til at øge produktiviteten, reducere skader og styrke moralen. Med en robotarm fra Universal Robots kan man automatisere og strømline gentagne eller potentielt farlige processer, så medarbejderne kan varetage opgaver, der giver dem nye udfordringer.

Universal Robots mener, at den nyeste samarbejdende robotteknologi bør være tilgængelig for alle virksomheder. De nominelle investeringsomkostninger er hurtigt tjent ind, da deres robotarme har en gennemsnitlig tilbagebetalingstid på blot seks måneder

Deres mål er at gøre verden til et bedre sted, én robot ad gangen.

Læs mere om Universal Robots: klik her…

 

“Vi sparer tid med Zebra TC8000”
Tagged on: